Reglement
1. Ved ankomst skal samtlige gæster checke ind ved at aflevere gyldig ID. Gæsterne bedes gennemlæse nærværende Reglement som også findes tilgængelig forskellige steder på campingpladsen.
2. Eksterne gæster har kun adgang til Campingpladsen med Direktionen tilladelse. Eksterne gæster skal aflevere deres ID på Receptionen og betale dagsprisen. Eksterne gæsters køretøjer har ikke adgang til Campingpladsen eller dennes interne parkeringsplads.
3. Direktionen forbeholder sig ret til at afvise uønskede personer eller personer som overskrider det tilladte antal. Direktionens ret til at afvise gæster står ikke til diskussion.
4. Åbningstiderne for kontoret m.v. står angivet ved indgangen til de enkelte faciliteter. Kassen har åbent kl. 8.30-12.30 og 15.30-19.00.
5. Ankomst og afrejse skal ske jf. de anviste tider. Beboelsesenhederne skal være forladt senest kl. 10 på afrejsedagen, teltpladserne senest kl. 12.00. Evt. tidsoverskridelse udløser betaling for en ekstra dag.
6. Det er Direktionen der tildeler plads. Man skal altid følge Direktionens henvisninger, også når det gælder parkering af bil og placering af telt eller campingvogn, og som aldrig må være til gene for den normale fremkommelighed. Bilerne skal parkeres indenfor teltpladsens område og må færdes på campingpladsen ved en hastighed svarende til skridtgang.
7. I tidsrummene kl. 14.00-15,30 og kl. 24.00-7.00 er det strengt forbudt at fremprovokere lyde som kan forstyrre roen. I disse tidsrum er det ligeledes forbudt at samle eller nedtage telte mv. samt lytte til radio, TV eller deslige. Det er også forbudt at holde støjende forsamlinger. Campingpladsens bomme ved ind- og udgang er nede og det er derfor strengt forbudt at benytte motorkøretøjer, også internt på campingpladsen. Overtrædelse af dette punkt 7 af Reglementet kan medføre bortvisning fra camping village.
8. Det er forbudt for motorcykler, scooter og knallerter at køre på campingpladsen. Parkering i den interne parkeringsplads er kun tilladt med Campings mærkat.
9. Det påhviler den enkelte gæst at passe på egne ejendele. Direktionen påtager sig under ingen omstændighed ansvar for mistede genstande som ikke er indleveret til opbevaring. Ved opbevaring af kontanter kan ind- og udlevering kun ske i kassens åbningstid.
10. Det er strengt forbudt at indhegne eller afmærke teltpladserne, beskadige planter og campingpladsens udstyr, grave render rundt om telte, smide affald eller hælde varm eller salt væske på jorden, gør brug af åben ild og fæstne genstande til træer uanset snortype. Direktionen påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af nedfaldne planter og grene, ej heller for skader som følge af pludseligt indtrufne og uforudsigelige naturfænomener. Brug af grill er strengt forbudt.
11. Afbenyttelse af campingpladsens udstyr inklusive swimmingpoolen, legepladsen m.v. sker på eget ansvar. Nærmere instruktioner for afbenyttelse af de enkelte aktiviteter forefindes på selve stedet.
12. Papir og andet affald skal deponeres i de respektive beholdere som findes overalt på campingpladsen.
13. Tøjvask og opvask må kun foregå ved de dertil indrettede udslagsvaske ved servicebygningerne.
14. Hunde har kun adgang efter Direktionens godkendelse. Hunde som er blevet godkendt og har fået adgang til Campingpladsen skal hele tiden holdes i snor. Ejeren skal kunne forevise påkrævede vaccinationsattester og er til hver tid ansvarlig for eventuelle ting- og personskader forårsaget af hunden.
15. Det er forbudt at spille med bold, petanque eller andre sportslege udenfor de dertil indrettede baner.
16. Mindreårige har kun adgang til Campingpladsen ifølge med deres forældre. Børnene skal altid følges når de benytter en aktivitet eller ved besøg i servicebygningerne. Børnene skal generelt holdes under forældrenes opsyn. Direktionen frasiger ethvert ansvar herom.
17. Eventuel postkorrespondance skal hentes på Receptionen inden 7 dage fra modtagelsen. Efter 7 dage vil al uafhentet post blive returneret til afsenderen.
18. Ved smitsom sygdom, eller sygdom af en art, som af en læge vurderes kan skade andre, skal dette straks meddeles til Direktionen.
19. Adgang til Campingpladsen indebærer at man respekterer nærværende “Reglement” i sin fulde udformning samt eventuelle tillæg, som Direktionen måtte udstede efter behov; Personalet på Adriano Camping Village er instrueret i at sørge for at Reglementet respekteres, og at anmelde eventuelle overtrædelser til Direktionen. Overtrædelse af reglementet medfører øjeblikkelig bortvisning fra Campingpladsen.
Det er ikke tilladt at ændre grundens beskaffenhed. Det er ikke tilladt at opsætte nogen form for hegn eller lignende. Tilslutning til lysnettet er kun tilladt med CEE-godkendt udstyr; det er strengt forbudt opstille ikke godkendt belysning eller opstille belysning som ikke følger Campingpladsens grundplan ift. eltavlernes placering.




































